Cirkus vognen

Larsbc.dk

Cirkusvognen

 

Tilbage i 2011 var jeg på besøg hos Conni og Egon Jensen, nogle gamle venner som desværre har valgt at flytte til Højer i Sønderjylland.

 

Egon og jeg, står på et tidspunkt i baghaven ved gården i Dunkær og snakker og samtalen drejer sig ind på cirkusvognen som de for år forinden havde erhvervet med henblik på at bruge den som sommerhus når de havde fået solgt gården, gården var ikke solgt og derfor stod cirkusvognen nede bagved og forfaldt, jeg spurgte Egon, hvad der nu skulle ske med cirkusvognen og han sagde første bud over 5000 kr får den, hvorpå jeg uden at tænke yderligere over det sagde så køber jeg den, han indvilligede i samråd med Conni, og så var det en realitet, jeg kunne nu kalde mig ejer af en cirkusvogn.

 

Planen var så at jeg ville købe den med 2 venner fra Svendborg da vi havde talt meget om at få et sommerhus, men den ene faldt fra med det samme, men den anden kom over og så sit køb men trak sig fra projektet da det virkede lidt for uoverskueligt, så her stod jeg alene med cirkusvognen, et stort projekt men jeg er ikke sådan at ryste og vigtigst af alt så bevarede jeg venskabet med mine venner og det var det vigtigste.

 

En lille sjov historie hæfter sig ligeledes til mit projekt her, jeg har nemlig en tendens til at fortælle om mine projekter bla. til min far, som kan blive noget træt af at hører om disse projekter, men samtidig holder på at jeg skal færdiggøre de projekter jeg er i gang med før jeg starter på et nyt, samt passe på mine penge. Under projektets udførelse undgik jeg at fortælle om det til mine forældre, jeg kunne dog ikke lade være at fortælle om det til alle andre, og dele billeder på Facebook. Derfor var det sjovt når folk fortalte mig at de var kommet til at røbe nogle ting til min far hvorpå han slog det hen, for jeg havde jo ikke fortalt ham om projektet.

 

Projektet virkede som overskueligt for mig, jeg vurderede at jeg skulle bruge omkring 15-20000 kr for at have det færdigt, men jeg blev klogere.

 

Da vi begyndte at renovere taget fandt jeg ud af at træet nedenunder var pil råddent, vi lusede de planker der var rådne ud og lage undertag på samt brændte tagpap på hvilket var et stort arbejde for vi havde ikke prøvet dette før, resultatet var udenmærket.

 

Vi fik vognen kørt ind i en stor hal og begyndte stille og roligt at skrælle den indvendigt da væggene skulle laves om og indretningen, men da vi rev et vindue ud af bagsiden fandt vi ud af at den var pil råden hele vejen igennem, det var et stort chok, nu stod jeg med overvejelsen skulle jeg droppe projektet og indkassere et tab på omkring 8000 kr eller skulle jeg fortsætte, det blev det sidste og det har jeg aldrig fortrudt.

 

Ombygningen startede godt ud med stille og roligt at fjerne gulvet i vognen samt væggene 2 meter af gangen og så bygge nyt fundament samt nye vægge for derefter at tage de næste 2 meter osv. Da jeg var færdig stod jeg med en vogn med taget indtakt og ellers træskelet helevejen rundt.

 

Nu begyndte den egentlige opbygning jeg startede ud med at lægge vindpap hele vejen rundt, og derefter isolere væggene, dernæst kom der dampspærre på samt gips plader der hvor der skulle gips på. gulvet er isoleret med 150 mm isolering og vægge og loft med 100 mm, ydersiden er beklædt med bræder og døre og vinduer er fra Genbyg, dørene er fra Efterslægtens skole i København og fra 1940, togvinduerne der er i køkkenet er fra en gammel togvogn der kørte ved Gilleleje, en lille sjov historie.

Lidt detaljer

 

Der er sat paneler op hele vejen rundt og det er perlstaff, en kammerat i Marstal skulle bruge noget til sit hus og havde en aftale med nogle venner der gik på Navigationsskolen i Marstal, de havde nemlig arbejdet på et savværk oppe i Silkeborg og kunne skaffe ham perlstaff, jeg var ikke sen til at spørge om jeg kunne få noget med, og det var ikke noget problem. SÅ det var heldigt og meget billigt, fodlister samt gerigter er fra et gammelt snedkeri over fra Fanø ejet af Gustav, jeg har købt lister til hele mit hus hjemme i Nørregade og kunne se at jeg godt kunne tillande mig at bruge lidt på cirkusvogen, hvilket virkeligt har pyntet.

Cirkusvognen da den stod i Dunkær

 

Cirkusvognen var beklædt med glasfiber over alt, hvilket nok har gjort at den har holdt på fugten og ikke kunnet ånde, den virkede egentligt til at være i okay stand men det var som man kan se ikke tilfældet.

Terrassen er delt i 12 elementer og står i ca. 1 meters højde, det er lavet så det kan skilles af i løbet af 1 time til 1½ time og køres væk.

Planen med cirkusvognen er at den skal kunne bruges som sommerhus, men derfor skal der også laves badeværelse og det er der lavet klar til men det er en større bekostning, da der skal investeres i 2 tanke en til vand og en til urent vand og det er ikke nget man finder så det skal laves specielt til vognen, samtidigt skal der laves vådrum og lægges linoleum på gulv og vægge og det er heller ikke billigt.

Som man ser på billedet så var alt træ rådent, og det hele skulle skiftes ud.

Cirkusvognen som den så ud efter alt træ der var rådent var skiftet ud.

Copyright © All Rights Reserved